Home
Velkommen hos Brdr. Sommer

Brdr. Sommer er meget mere end bare et par brødre. Fra at være et lille murerfirma er virksomheden nu udviddet til ejendomsudlejning, murerfirma og smede- og maskinværksted.

Det er Christian og Martin Sommer som står bag de tre virksomheder. Brødrene har hvert sit ansvarsområde men samtidig godt supplement til hinanden. Christians hovedområde er smede- og maskinværkstedet mens Martin styrer Murerforretningen.

Her på vores hjemmeside kan du læse mere om hvad vi laver. Hvordan vi gør - og ikke mindst hvordan vi kan hjælpe dig.
 

Søren Buus Nielsen, nu også under Brdr. Sommers vinger

De fleste i Hjørring har på et eller andet tidspunkt set en af de røde varevogne med navnet Søren Buus Nielsen på siden. Nu takker smeden af og overlader trygt virksomheden, som har historie helt tilbage til 1848, til de to brødre Christian og Martin Sommer.

 
Søren Buus overtog driften af virksomheden i 1974 efter sin far. Gennem årene er det blevet til mange forskellige og spændende opgaver. "En af de mest interessante opgaver har været etableringen af gågade i Hjørring" fortæller Søren. Det var Søren Buus Nielsens smedeforretning der blandt andet var med i udviklingen af cykelstativerne som efterfølgende er blevet et af de mest solgte i Danmark.
 
Nu står den for Søren på afslapning. Efter 47 år i faget kræver det en vis omstilling at skulle slappe af. Men her har fru Jytte lovet at hjælpe til med at finde ro. Huset i Tornby, naturen og ikke mindst børn og børnebørn får nu også chancen for at se mere til deres egen smed.
 
Christian og Martin Sommer er spændte på at overtage virksomheden. De kender allerede en del til faget da Christian er udlært smed og til dagligt driver MA smede og maskinværksted. "Vi flytter kontoret på Hedevej 30 men resten bliver ved det gamle - med de samme dygtige folk på værkstedet" fortæller Christian Sommer. 



 

 

 

 


Brdr. Sommer. Hedevej 30, 9800 Hjørring. Telefon 98921504 | Website: HoCo Webbureau | XHTML validator | www.brdr-sommer.dk